Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Morten Helveg Petersen

Lad EU hjælpe os gennem fremtidige sundhedskriser

Europa skal være bedre forberedt, næste gang en epidemi rammer kontinentet. EU skal spille en større rolle. Landene kan ikke håndtere udfordringen hver for sig, og ingen vinder, når alle sætter sig selv først. Derfor denne række forslag til, hvordan EU kan levere et stærkere svar på den næste epidemi.
Af Morten Helveg Petersen
 
Covid-19 epidemien der hærger Europa har gjort én ting helt klart: Landene kan ikke bekæmpe en epidemi hver for sig. Der skal samarbejdes langt bedre i fremtiden, så vi kan være bedre forberedt på eventuelle pandemier.  
 
EU skal spille en større rolle - især når det kommer til indkøb og distribution af medicinske modforanstaltninger såsom vacciner, lægemidler, respiratorer eller beskyttende udstyr. 
 
Landene har reageret på den nuværende krise ved at sætte sig selv først. Men det har en uheldig konsekvens: det bliver vanskeligere for lægemidler og medicinsk udstyr at nå de steder hen, hvor de er mest nødvendige. Det er en gentagelse af, hvad der skete i løbet af svineinfluenza-epidemien i 2009, hvor nogle medlemslande holdt fast på alt for store lagre af vacciner, mens andre desperat manglede dem. 
 
Denne fiasko fik Europa-Kommissionen til at etablere et system med ”fælles indkøb” af medicinske modforanstaltninger til pandemier. Men medlemslandene deltog kun i systemet på frivillig basis med distributionsomkostninger baseret på kontraktvilkår. På grund af dette system med langvarige forhandlinger og krav om enstemmighed er det yderst vanskeligt for EU at justere fordelingen af medicinsk udstyr hurtigt og effektivt i nødsituationer.  
 
Den nuværende situation illustrerer i al tydelighed, at det ikke er holdbart. Vi har i Radikale Venstre derfor lancerede en række forslag, der skal sikre, at Europa kan levere et langt stærkere og mere sammenhængende svar på fremtidige epidemier.
 
1) Fælles indkøb, opbevaring og fordeling af medicin og udstyr til at bekæmpe grænseoverskridende infektionssygdomme på EU-plan. 
Dette kan finansieres ud af EU’s budget, eller gennem bidrag fra medlemslandene. Det nuværende rescEU-program har et alt for lille budget på kun 80 mio. euro og er afhængig af det enkelte medlemslands opkøbskapacitet. Sammen kan EU-landene opnå meget mere. 
 
2) Oprettelse af et fælles, centralt lagersystem vil gøre det muligt for EU at have en strategisk forsyning af medicin og udstyr, der er større end noget land kunne have enkeltvis.
Dette vil gøre det muligt at handle hurtigt for at bekæmpe en infektionssygdom dér, hvor sygdommen er mest udbredt, så snart den dukker op ved at forhindre yderligere spredning. 
 
3) En centralt styret, fælles indkøbsordning vil give medlemslandene en stærkere forhandlingsposition over for producenter. 
Det betyder, at de ikke kan spilles ud mod hinanden af fabrikanter, der truer med ikke at sælge, hvis lande forsøger at forhandle lavere priser hver for sig. Det nuværende system baseret på forhandlinger og enstemmighed blandt medlemslande, reagerer slet ikke hurtigt nok i forhold til, hvordan kriser udvikler sig.
 
4) Vurderingen af medicinske behov og retningslinjer for brug af disse fælles værktøjer skal være baseret på ekspertise og instruktioner fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol med Sygdomme (ECDC). 
Det vil maksimere effektiviteten. En ledelsesstruktur i denne retning vil forhindre, at hvert enkelt land kun opkøber forsyninger til sig selv. En sådan manglende solidaritet er ikke bare skadeligt for andre lande, men også selvdestruktiv: selviske handlinger underminerer målretning af hurtige lægelige indgreb de steder, hvor en infektionssygdom bryder ud. 
 
Helt grundlæggende, så gælder det, at hvad der bedst kan organiseres nationalt, bør organiseres nationalt. Men Europa har brug for en central politik for infektionssygdomme - både af hensyn til europæernes sundhed og for at sikre, at landene ikke uretfærdigt påberåber sig folkesundheden for at unddrage sig principperne for det indre marked og dermed underminerer europæisk solidaritet. 
 
Dette udbrud af Covid-19 kan være med til at påvirke offentlighedens holdning positivt i forhold til disse forslag. I november 2019, før epidemien skabte overskrifter i Europa, viste en undersøgelse blandt hollandske respondenter, at de adspurgte gik ind for, at EU skulle spille en større rolle inden for sundhedsområdet, når det kommer til køb, opbevaring og kontrol af modforanstaltninger ved store udbrud af infektionssygdomme. Denne tendens kan kun forventes at blive styrket. 
 
Covid-19 udbruddet vil ikke være Europas sidste epidemi. Hvis medlemslandene fortsat sætter sig selv først, hamstrer materiel eller indfører eksportforbud, vil udfaldene være katastrofale - ikke kun under denne krise, men også når den næste ankommer.